Mettes udtalelse
Efter at have været gravid flere gange indenfor en kort tidsperiode med
de medfølgende komplikationer, graviditeter kan give – under og
efterfølgende - har jeg over de sidste år været en flittig gæst hos
Klinik Vibe og kan varmt anbefale de forskellige typer af behandlinger,
Vibeke tilbyder.
Zoneterapien og akupunkturen har især været en stor støtte til at
bringe balance og styrke til en hårdt prøvet krop, og har afhjulpet
både kvalme, spændinger, mave-tarm problemer og træthed, og jeg har
også følt mine organer, især nyrer, lever, har taget godt imod den
støtte disse behandlingsformer giver.
Også en tur på magnet-madrassen føler jeg har været medvirkende til at
gavne mit energiniveau og generelle balance.
Det fantastiske ved at gå ved Vibeke, er at jeg får meget mere med på
vejen end blot tryk under fødderne og nåle overalt :) – Vibeke er
utrolig dygtig til at mærke ind og tilpasse behandlingerne til mine
behov, samt give styrkende råd og forslag som jeg kan tage med derfra.
Både til det kostmæssige eller tankemæssige, psykiske. Vibeke har
desuden en evne til at hente symboler/billeder ned til at supplere hendes
råd og forslag. Disse billeder har ALTID og uden undtagelse ramt meget
præcist på min situation – om det gjaldt noget følelsesmæssigt eller
fysisk – og har i sig selv virket meget helbredende på mit sind. TAK,
Vibeke J.
Jeg har også brugt Vibeke når der til tider er opstået
følelsesmæssige og psykiske blokeringer, også i situationer hvor jeg
har følt mig låst fast og ikke vidste, hvad det handlede om. I disse
tilfælde har jeg haft glæde af at modtage en energiopdatering,
traumehealing, og/eller planet-healing. Alle disse 3 behandlingsformer
har arbejdet særdeles dybt i mig, og går ind og får fat på de temaer i
mit liv, som jeg føler har ligget og blokeret for den psykiske
velbefindende (fx at kunne føle mig mere fri og glad, turde åbne og
udtrykke mig følelsesmæssigt). Især Traumehealing har jeg brugt når
jeg ville ind og helbrede en årsag til et symptom, der kan ligge langt
tilbage i tiden - og der er hver gang kommet stor forløsning, som jeg har
mærket effekt af i min hverdag og har kunne arbejde videre med selv.
Energi-opdateringen har også en stor effekt i at støtte mig til at
afgrænse mit energifelt, så jeg er mindre påvirket af hvad andre mener.
Det hjalp mig til at være mere tro mod mig selv og stå ved mig selv.
Planethealingen er ret speciel – her ”rejste” vi ud og oplevede en
synkronisering af mine energier til de 12 planeters energier i
solsystemet. Hver planet repræsenterede et forskelligt aspekt af mig, og
bragte balance til de aspekter, der havde behov for det. Behandlingen fik
fat på mange overraskende emner og virkede meget forløsende.
Under alle disse tre behandlingsformer er Vibekes sikre støtte og
vejledning med til at få det hele til at gå op i en højere helhed.
Jeg har kun gode ting at sige om Klinik Vibe, som har en dejlig og
betryggende atmosfære, og går derfra rigere end da jeg kom.
Med venlig hilsen / Best regards
Mette Skøt Holland